Hvornår er der krav om at bruge en brandvagt?
Når det kommer til brandsikkerhed, er det vigtigt, at alle krav er opfyldt. I dette blogindlæg guider vi jer igennem, hvornår en brandvagt er påkrævet, og hvad deres opgaver er.
Hvad laver en brandvagt, og hvad er deres opgaver?
En brandvagt har flere forskellige opgaver, der alle bidrager til at forhindre brand. Vagten bruges i flere forskellige situationer. De bruges primært ved store forsamlinger af mennesker eller på byggepladser, hvor der foregår varmearbejde.
Nogle af vagtens opgaver går på udarbejdelse af evakueringsplan, overvågning af brandrisiko, brandslukning og koordinering af nødberedskab.
Hvornår er denne type vagt påkrævet?
Der er flere forskellige situationer, hvor der er krav om at have denne type vagt til stede. En af disse situationer er steder, hvor der foregår brandfarligt arbejde. Dette gælder mange byggepladser og kan eksempelvis indebære svejsning, arbejde med åben ild og varmearbejde. Arbejdes der i bygninger med høj brandrisiko, bliver der brugt varmeapparater eller håndteres eller opbevares der brandfarlige materialer, skal der være en brandvagt til stede.
Udover på byggepladser, skal der også være en vagt til stede, som kan overvåge og undgå brandfare ved større arrangementer såsom koncerter og messer. Vagten sikrer, at alle procedurer bliver fulgt, og de handler hurtigt, hvis der skulle opstå en brand.
Hvem må være brandvagt og hvem må ikke?
Om personen, der agerer vagt, skal være uddannet eller ej, afhænger af den enkelte situation. Dog vil det altid være mest fordelagtigt, hvis vagten er uddannet.
I situationer med lav risiko for brand, kan det være tilstrækkeligt, at vagten har gennemført den grundlæggende brandsikkerhedstræning, hvilket indebærer førstehjælp, procedurer for brandslukning samt evakuering.
Er der tale om store events, svejsning, opbevaring af brandfarlige materialer, er der krav om at have en uddannet brandvagt til stede. Der vil altså oftest være krav om en uddannet vagt i situationer med fare for brand.
Hvordan finder I en vagt til jeres arrangementer eller opgave?
Når I skal bruge en brandvagt, er det tid til at kontakte et professionelt vagtfirma. Hos BS Security har vi uddannede vagter til alle typer af opgaver.
Har I brug for rådgivning eller en vagt, er I altid velkomne til at udfylde vores kontaktformular, for at blive kontaktet snarest muligt. Foretrækker I at kontakte os direkte, kan I gøre det via vores mail eller telefonnummer.