Vagt fra BS Security til et arrangement

Hvad kan en brandvagt hjælpe med?

Undrer I jer over, hvornår det er relevant at have en brandvagt? Så kan I finde svaret her. I dette blogindlæg vil vi dykke ned i, hvornår det er en god idé at have denne type vagt samt hvornår det er et krav.

Hvilke opgaver kan en brandvagt have?

En brandvagt bidrager kort sagt til at øge brandsikkerheden i forskellige sammenhænge. Selvom forsikringsselskaber generelt dækker brandskader, er der ingen situationer, hvor det er godt at stå med en brand. Denne type vagt kan have forskellige stillinger og funktioner. Disse funktioner og stillinger vil vi gennemgå her.

Brandforebyggelse:

Vagten vil foretage en vurdering af det pågældende område eller lokale og foreslå, hvordan I kan forbedre brandsikkerheden. Vagten vil også tjekke brandslukningsudstyret. Dette indebærer at sikre, at brandslukkere, sprinkleranlæg og andet udstyr fungerer optimalt.

Overvågning og alarmberedskab:

Denne vagttype bruges ofte under varmearbejde på byggepladser. Varmearbejde omfatter arbejde, hvor der kan opstå flammer, gnister eller hvor der generelt er opvarmning af materialer. Ligesom på byggepladser, hvor der let kan opstå brand, er det også særdeles oplagt at have en brandvagt til stede, på områder med en stor forsamling af mennesker.

Sikring af områder og mennesker under en brand:

Skulle der opstå en brand, er det vigtigt at have en plan. Vagten vil hjælpe jer med at udarbejde en evakueringsplan samt gennemgå sikkerhedsprocedurer med jeres personale. Derudover vil vagten sikre, at nødudgange og flugtveje er tydeligt markerede og let tilgængelige.

Evaluering efter en brand:

Efter en brand vil vagten gennemgå hændelsesforløbet og finde forslag til, hvordan I kan undgå brande i fremtiden. Derudover vil vagten sikre, at området igen er sikkert at opholde sig på.

Hvornår det er et krav at have en brandvagt

Der er både situationer, hvor det er en god idé at have denne type vagt til stede, samt situationer, hvor det er påkrævet. Dem vil vi dykke ned i her.

Kort sagt skal der være en brandvagt til stede, når der er risiko for brand. Det er der ofte på forskellige arbejdspladser, hvor der eksempelvis arbejdes med svejsning, skæring og brug af varmluftpistol. Skulle der opstå brand, vil vagten naturligvis gribe ind.

Det samme gælder på arbejdspladser, hvor en del af arbejdet foregår i brandfarlige miljøer. Hvis der er kemikalier, brandbare væsker, gas eller lignende til stede, betyder det, at miljøet betragtes som brandfarligt. Dette er også gældende steder såsom lagerhaller og byggepladser, hvor der opbevares brandfarlige materialer.

Når der afholdes arrangementer med store samlinger af mennesker, kan denne slags vagt være en del af sikkerhedsplanen. Eksempelvis til koncerter, cirkusforestillinger og fodboldkampe.

Generelt er det op til enten den pågældende kommune, forsikringsselskab eller bygherre at vurdere, hvorvidt der skal være en brandvagt til stede. De ansvarlige vil lave en vurdering af det pågældende arrangement og beslutte, hvorvidt der skal være krav om en vagt.

Hvad skal der til for at kunne være brandvagt?

Hvorvidt brandvagten skal være uddannet, afhænger af den konkrete situation. Dog vil det naturligvis altid være fordelagtigt, hvis vagten er uddannet.

Afhængig af situationen kan en brandvagt enten være en intern medarbejder eller en ekstern professionel. I tilfælde med højere mulighed for brand kan det være påkrævet, at vagten er uddannet. I mindre risikofyldte situationer kan det dog være tilstrækkeligt, at vagten har gennemgået grundlæggende brandsikkerhedstræning. Den grundlæggende træning dækker procedurer for brandslukning, evakuering og førstehjælp.

Hos BS Security tilbyder vi professionelle løsninger, når I har behov for en brandvagt. Vi har vagter til enhver opgave. Både når det gælder koncerter, byggepladser eller noget helt tredje. Vi er ISO 9001 certificerede, godkendt af Rigspolitiet til at varetage brandvagtopgaver og har over 15 års erfaring. Derfor kan I trygt lade os varetage jeres opgave.

Tøv ikke med at kontakte os for et uforpligtende tilbud.

Se seneste indlæg